Martin Streckers analyse undersøger Mehmed II's krav på titlen Kayser-i Rûm efter Konstantinopels fald i 1453. Med udgangspunkt i translatio imperii-konceptet belyses kravets grundlag – erobringsret, symbolsk arvefølge og byzantinsk administrativ arv. Rapporten analyserer, hvordan kravet formede en ny osmannisk kejseridentitet ved at forene islamiske og romerske traditioner, samt de europæiske magters reaktioner, der genoplivede "problemet med to kejsere